Samarbejde & konflikt

Familiesamtaler

Motiverende borgersamtaler for kontaktpersoner og sagsbehandlere. I Københavns Kommune har ideThandling introduceret metoden “ikkevoldelig kommunikation” i samtalerne mellem kontaktpersoner og sagsbehandlere på den ene side og børn, unge og deres forældre på den anden side.

Metoden har vist sig virksom ikke kun til at skabe relation, men også til at skabe indsigt hos børn, unge og forældre i de konflikter og vanskelige situationer, de står i, samt hjælpe dem med at skabe nye idéer til håndtering af udfordringerne. Samtidig giver den medarbejderne bedre indsigt i børn, unge og forældres tænkning, følelser og behov og dermed nemmere adgang til at nå ind til dem og rumme dem. 

Metoden er​ også blevet brugt til at konkretisere børn og unges handleplaner, således at de fokuserer endnu mere på målgruppens dybe behov og indeholder konkrete, handlingsrettede og støttende aktiviteter med barnet / den unge i centrum. Det har vist sig nemt at integrere metoden i andre metoder såsom det systemiske, narrative og mentalisering.

”Vi har været rigtig glade for dig som supervisor og underviser og for Ikkevoldelig Kommunikation som metode” (Stine Andersen, Afdelingsleder, Københavns Kommune, Borgercenter Børn og Unge – Valby, Vesterbro og Kongens Enghave).

Kursus for forældre i konfliktfyldte familier

I en årrække har ideThandling i regi af Københavns Kommune undervist og superviseret kontaktpersoner og familiebehandlere, der står for et forældrekursus.

Forældrene har hyppige og vanskelige konflikter med deres teenagere, og de formår ikke at være en støtte i de unges live, men bliver nogle gange det modsatte pga. det høje konfliktniveau i hjemmet. Kurset forløber over 7 til 10 aftener á 2 timer, og forældrene undervises i konfliktforståelse og –håndtering, samtidig med at de har mulighed for at tale om og arbejde med de konkrete konflikter, de står i med deres teenagere, både med hinanden og med underviserne.