Samarbejde & konflikt

Online konflikthåndtering

Online konflikthåndteringen foregår enten pr. MS Teams, Zoom eller telefon. Kontakt os på 22 25 94 09.

Konflikt-coaching

Konflikt-coaching til dig, som er ramt af konflikt med en anden person, og som har brug for at finde en ny strategi til at håndtere konflikten, så I begge kan komme videre.

Konflikt-sparring

Konflikt-sparring til ledere, koordinatorer, HR m.fl. som hjælper en gruppe eller en organisation, der er konfliktramt. Du kan få overblik over, hvad konflikten handler om, hvad I kan gøre for at håndtere den, og dermed forbedre samarbejde og arbejdsmiljø og mindske spændinger og sygefravær. Der kan både tales om en kortsigtet “sluk-branden-strategi” og en mere langsigtet strategi, der gør jer i stand til at takle vanskelige situationer frem over, så de ikke udvikler sig til fastlåste konflikter

Mægling

Mægling mellem to til fire personer, som ikke kan løsne op for den konflikt, de er havnet i. I har brug for ekstern hjælp til at øge den gensidige forståelse og finde nye løsningsmuligheder, som alle parter kan leve med eller måske endda finder inspirerende. Vi taler først med parterne individuelt og siden sammen online.

Undervisning

Undervisning i konflikthåndtering i korte sessioner af tre timers varighed. Sessionerne er bygget op enten omkring bestemte metoder, som I ønsker at mestre, det f.eks. være Ikkevoldelig Kommunikation, Samarbejdende Problemløsning eller Low Arousal. Eller omkring spørgsmål, som I slås med at finde svar på. Det kan f.eks. være:​

  • Hvordan får jeg sagt, at jeg synes min kollega skal handle anderledes, uden at der opstår konflikter?
  • Hvordan håndterer vi en situation, hvor en ung opfører sig uhensigtsmæssigt, uden at det eskalerer til vold og trusler?
  • Hvordan takler vi en ophidset borger eller kunde?

Online-kursus for ledere

Om at konflikthåndtere som leder og om at lede konflikthåndtering i din organisation.

Kurset henvender sig til ledere (grupper og individer), der ønsker et skræddersyet online kursus i konflikthåndtering.

Du lærer

At skabe en kultur på arbejdspladsen hvor konflikter håndteres, så de er mere udviklende end afviklende.

At forstå dine egne reaktioner i konflikter inkl. håndtering af dine egne følelser, så du bedre kan håndtere jeres konflikter professionelt. Lederes følelser og adfærd “smitter” medarbejderne.

At vælge den konflikthåndteringsmetode, som passer bedst til en given situation. Lad ikke vanen vælge for dig.

At hjælpe medarbejdere og andre ledere med at håndtere deres konflikter bedre via kunsten at føre den gode konfliktcoachende samtale.

Mellem kursussessionerne er det nødvendigt at øve sig for at transformere den nye viden til praksis og kompetencer. Dit arbejde bliver støttet v.h.a. både professionel supervision og erfaringsudveksling i et deltagernetværk.

Kurset varer i 10 x 3 timer og dertil lægges supervision og netværksdeltagelse. Det koster 14.500 DKK eksklusiv moms med 10% rabat i februar og marts. Der er mulighed for et opfølgende fordybelseskursus.​