Samarbejde & konflikt

Ledersparring​

Ledere står ofte meget alene, når konflikter skal håndteres. Dilemmaerne er mange, og medarbejdernes forventninger til ledernes interventioner er ind i mellem urealistiske. Hvis du gerne vil blive bedre til at håndtere konflikter, du selv er part i, eller konflikter mellem dine medarbejdere, så er ledersparring med et konfliktfokus nok noget for dig. Sparringen kan foregå fysisk eller online, uanset om du bor i Jylland, på Fyn eller på Sjælland, eller du kommer på vores adresse i Værløse, ikke langt fra København.

Skab en sund konflikthåndteringskultur i din virksomhed​

Ledere har en særlig rolle at spille i konflikthåndtering på arbejdspladsen. Bevidst eller ubevidst er lederen stærkt medvirkende til at skabe sin organisations konflikthåndteringskultur – “måden vi tænker om og håndterer konflikter her på stedet”.​

Lær at mægle mellem dine medarbejdere

​Det sker, at medarbejdere opfatter en leder som selve årsagen til konflikter. Andre gange beder medarbejdere lederen om at mægle mellem kolleger, selvom det ikke er de fleste lederes spidskompetence, og det kan være svært at opretholde den nødvendige upartiskhed. Andre gange igen forventer medarbejdere, at lederen tager en slags dommerrolle, og bestemmer hvem af parterne, der har ret eller uret i en konflikt. Endelig oplever ledere ind i mellem at stå med uoverskuelige og komplekse konflikter, der påvirker hele grupper og måske hele organisationen. En vanskelig og tidskrævende opgave.

Når en leder ikke har kolleger eller netværk at gå til med sine eller organisationens konflikter, men står alene med byrden, kan ekstern konfliktsparring, ledersparring, coaching eller konflikthåndteringsundervisning hjælpe med at perspektivere konflikten og give nye idéer til deres løsning og forebyggelse. Lederen kan også få hjælp til at designe en proces til håndtering af organisationens konflikter.

Ledersparring under fire øjne eller via MS Teams/Zoom

​Vil du gerne blive bedre til ledersparring? Samtalen eller samtalerne kan efter (dit) behov tage form af sparring, coaching, supervision eller decideret rådgivning, og den/de kan finde sted under fire øjne eller via MS Teams/Zoom. 

ideas2action is run by Bjørn Nygaard

Contact:

bjornnygaard@idethandling.com

+45 2225 9409​

Speciale i konflikthåndtering, ledersparring og samarbejde

Læs cookiedeklaration her

Har du spørgsmål?

Ring via nummeret herunder eller send en mail til bjornnygaard@idethandling.com.

Henvendelser besvares inden for 24 timer.​