Konfliktløsning der styrker samarbejde og ledelseskraft
Løsning af konflikter med fokus på holdbare løsninger
Konflikter er en naturlig del af arbejdslivet. Udfordringen opstår, når uenigheder ikke bliver håndteret i tide og i stedet udvikler sig til samarbejdsproblemer, mistillid eller fastlåste positioner.
Med professionel konfliktløsning kan konflikter bruges konstruktivt og vendes til klarhed, ansvar og bedre samarbejde.
Hos ideThandling arbejder vi med konfliktløsning og konfliktmægling i virksomheder og organisationer, hvor der er behov for mere end hurtige løsninger. Vi tilbyder vores hjælp i hele landet, selvom vi holder til nær København, Værløse og Lyngby. Vores tilgang er praksisnær og helhedsorienteret og tager højde for både mennesker, roller og den organisatoriske kontekst.
Hvornår er konfliktløsning relevant?
Konfliktløsning er relevant, når konflikter begynder at påvirke arbejdsmiljø, beslutningsprocesser eller ledelsens handlekraft. Det kan være åbne konflikter, men ofte også de mere skjulte spændinger, som viser sig i passiv modstand, højt sygefravær eller faldende engagement.
Typiske situationer, hvor konfliktløsning giver mening, er:
- gentagne samarbejdsproblemer i teams
- konflikter mellem leder og medarbejder
- uenigheder i ledergrupper eller mellem afdelinger
- konflikter, der har stået på over tid uden løsning
Håndtering af konflikter kræver både struktur, neutralitet og forståelse for organisationens virkelighed.
Hvad koster konfliktløsning?
Prisen på konfliktløsning afhænger af konfliktens omfang, antallet af involverede parter og den ønskede indsats. Derfor arbejder vi ikke med faste priser, men udarbejder altid et individuelt tilbud.
Vi tager højde for konfliktens kompleksitet, organisatorisk kontekst og om forløbet kombineres med andre indsatser. Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om priser og muligheder.
Hvordan arbejder vi med løsning af konflikter?
Vi arbejder med fire skridt i vores tilgang til konfliktløsning i organisationer:
- Undersøgelse: Samtaler med parterne fx medarbejderrepræsentanter og ledelse om konflikten og samarbejdet: Hvor er udfordringerne? Hvor går det fint? Hvordan kan man få mindre af det første og mere af det andet? Hvor og hvordan skal der sættes ind?
- Aftale: Udarbejdelse af en plan for indsatsen, skabelse af ejerskab til processen hos alle centrale parter og indgåelse af en aftale om konflikthåndteringsprocessen.
- Indsats: Implementering af planen fx i form af en samarbejdsworkshop, mægling, konfliktcoaching, og undervisning. Planen tilpasses efter behov, efterhånden som resultaterne begynder at vise sig.
- Vurdering af fremskridt mht. samarbejdet og hvad der skal gøres fremover med eller uden hjælp udefra.
Hvad vi iværksætter sammen med jer, afhænger af den specifikke situation på arbejdspladsen. Men ofte indeholder det et eller flere af disse elementer:
- Konkrete handlingsrettede retningslinjer for fremtidig håndtering af konflikter
- Undervisning i konfliktnedtrappende kommunikation, dialogisk feedback, vanskelige samtaler m.m.
- Etablering af inkluderende beslutningsgange vha. Deep Democracy metoden
- Forankring af ny viden, adfærd og aftaler vha. forandringsledelses-elementer f.eks. ambassadørordning, tjeklister, ledelsessparring m.m.
- Faciliterede dialogmøder
Når der er behov for flere tiltag
Konfliktløsning står sjældent alene. I mange organisationer giver det mening at kombinere løsningen af konkrete konflikter med fx professionel mægling, ledersparring eller coaching og konflikthåndtering. På den måde bliver erfaringerne forankret, og organisationen står stærkere næste gang, uenigheder opstår.
Når håndtering af konflikter tænkes sammen med ledelse og kultur, får du en mere bæredygtig løsning – alt sammen tilpasset din organisation.
Resultater af konfliktløsning
CASE 1: “Vi kan slet og ret samarbejde nu!” (Leder i større privat virksomhed efter mægling med lederkollega)
Case 2: “Det går godt her. Det er rart at kunne kigge tilbage og se, at noget er gjort rigtig, så der er kommet noget positivt ud af det. Jeg har opfordret og uopfordret fået positive tilbagemeldinger både på min håndtering og så sandelig også på din, så det er dejligt, når det går sådan.” (Leder af socialpsykiatri et år efter afslutningen af en mæglingsproces)
CASE 3: “Stemningen er mærkbart bedret. Der er en god tone. Der er ikke sladder og utilfreds snak i krogene. Vi arbejder konstruktivt på og med de aftaler, vi har lavet på workshoppene. Opgave/projektlisten er lavet … Alle er enige om, at vi og du har lavet et godt arbejde.” (Leder af hjælpemiddelafdeling efter afslutningen af en længere samarbejds- og konflikthåndteringsproces)
Case 4: Rødovre Kommune foretog målinger både før og efter en længerevarende konflikthåndteringsindsats i den kommunale tandpleje. Undersøgelserne viser en markant fremgang:
83% af medarbejderne mener, kommunikationen mellem kollegerne er blevet bedre eller meget bedre
68% oplever, at samarbejdet er bedre eller meget bedre (ingen oplever, at det er dårligere)
89% bruger i nogen til høj grad de kommunikationsredskaber, de har lært (11 % i mindre grad)
62% er enig i, at arbejdsglæden er blevet større (4 personer er uenige)
Konfliktløsning med fokus på organisationen
Vores arbejde med konfliktløsning tager udgangspunkt i, at konflikter sjældent handler om én enkelt person. De opstår i samspillet mellem mennesker, opgaver, roller og rammer. Derfor arbejder vi med løsning af konflikter på flere niveauer samtidig.
I praksis betyder det, at vi:
- Skaber trygge rammer for dialog og afklaring
- Arbejder med både relationer og strukturer
- Tydeliggør ansvar, roller og forventninger
- Understøtter ledelsens mulighed for at handle
Som specialister i håndtering af konflikter trækker vi på mange års erfaring med konfliktløsning i både private og offentlige organisationer. Målet er ikke blot at få konflikten til at forsvinde, men at styrke samarbejdet fremadrettet.
Løsning af konflikter med fokus på holdbare løsninger
Konflikter er en naturlig del af arbejdslivet. Udfordringen opstår, når uenigheder ikke bliver håndteret i tide og i stedet udvikler sig til samarbejdsproblemer, mistillid eller fastlåste positioner.
Med professionel konfliktløsning kan konflikter bruges konstruktivt og vendes til klarhed, ansvar og bedre samarbejde.
Hos ideThandling arbejder vi med konfliktløsning og konfliktmægling i virksomheder og organisationer, hvor der er behov for mere end hurtige løsninger. Vi tilbyder vores hjælp i hele landet, selvom vi holder til nær København, Værløse og Lyngby. Vores tilgang er praksisnær og helhedsorienteret og tager højde for både mennesker, roller og den organisatoriske kontekst.
Brug for hjælp til konfliktløsning? Kontakt ideThandling
Er I endt i en ubehagelig situation og har brug for hjælp til en professionel og ordentlig tilgang til konflikthåndtering, er vi den rette samarbejdspartner. Hos ideThandling hjælper vi ledere, HR og organisationer i hele Danmark med håndtering af konflikter på en måde, der skaber klarhed og fremdrift.
Kontakt os for at høre mere på telefon +45 22 25 94 09 eller skriv en mail til bjornnygaard@idethandling.com – så hjælper vi jer med at finde en løsning, der kan fungere i praksis.